Velkommen på hjemmesiden for aarhusiansk bodegakultur!

Aarhusiansk bodegakultur hedder denne hjemmeside. Her vil du kunne læse historien om de ældste værtshuse i Aarhus – dem som også eksisterede da farfar var ung! Hjemmesiden er opstået i forbindelse med et formidlingsprojekt på Aarhus Universitet. Formålet med hjemmesiden er, at rette opmærksomheden mod en uddøende kulturinstitution i Danmark; det “brune” værtshus, den lokale nede på hjørnet, stedet hvor man kan nyde en kølig pilsner i et tilrøget lokale i uformelt selskab, ganske som man er. En dansk kulturinstitution som er blevet trængt mere og mere i baggrunden af cafeerne i løbet af de sidste 20 år. I artiklen “Værtshusets død, cafeens brød” kan du læse om den trængte århusianske værtshuskultur. Læs mere om baggrunden for selve projektet i menupunktet “om projektet”.

Et mere passende navn til denne hjemmeside ville nok have været “aarhusiansk værtshuskultur”, men da den moderne teknologi ikke er flink ved det danske ‘æ’, faldt navnet på det spanske ord for det samme – nemlig det adopterede ord “bodega”.

I menupunktet “bodega-blog” er det muligt at følge mine personlige oplevelser i forbindelse med denne sides tilblivelse. I takt med, at jeg får besøgt værtshusene, vil det være muligt, at læse min subjektive opfattelse af stedernes stemning, indretning, klientel, prisleje og hvad der ellers måtte være spændende at skrive og læse om. Bliv blot fan af “Aarhusiansk Bodegakultur” på Facebook, for at blive opdateret, hver gang bloggen får nyt indhold.

God fornøjelse
Nikolaj

Reklamer

5 svar til Velkommen på hjemmesiden for aarhusiansk bodegakultur!

  1. Kasper siger:

    Næsten rent tilfældigt faldt jeg over denne side, men det er et fald jeg er glad for:) Har nydt at læse de første historier om Århus-værtshuse og ser frem til at læse flere! Godt arbejde, kulturformidling man kan forstå! Fik helt lyst til at gå på værtshus!

  2. Flemming Riisgaard siger:

    Mange tak for denne fremragende hjemmeside! Jeg bor i Bangkok, men jeg kommer af og til forbi Aarhus og ynder at besøge nogle af de gamle, danske værtshuse. Der var en ting, som jeg bemærkede under mit sidste besøg: En gammel tradition som et spil skomager er svær at dyrke i provinsen i det 21. århundrede. Bordene er simpelthen forsvundet. Hvor i Smilets By kan jeg holde denne gamle værtshustradition i hævd?

    • Bodegakultur siger:

      Hej Flemming.
      Jeg beklager det sene svar. Jeg kan kun komme i tanke om ‘Harmoien’ nede på Østbanetorvet. Jeg mener at det er muligt at spille det der. Hvis nogle af læserne kender andre steder skal I endelig byde ind.

      Mvh
      Nikolaj

  3. Mange tak for dette fantastiske site 🙂 Jeg har virkelig nydt at læse alle de historiske godbider om Århus og bodegakulturen. Det er vigtigt, at vi har webites som denne, der minder os om, hvad der var engang og hvad vi skal blive ved med at beskytte og passe på. Der lå et lille værtshus i Mejlgade, som vist var byens ældste, men nu tilsyneladende er restaurant Sct. Oluf …har du nogle oplysninger om dette?
    Tak for kikket 🙂

  4. Bodegakultur siger:

    Hej Jimmy

    Tak for roserne. Sct. Oluf i Mejlgade er ganske rigtigt en fransk restaurant nu til dags. For godt 10 år siden fik stedet nye ejere, som lavede det om, fra øl-værtshus til fransk restaurant. Før da hed stedet også Sct. Oluf og var, som du rigtig nok pointerer, engang byens (så vidt vides) ældste værtshus. Der er naturligvis ændret en del i interiør og inderetning siden de nye ejere tog over. Men derudover er det stadig ‘Sct. Oluf’ – bare med et noget anderledes klientel og menukort. Læs lidt mere om det i menupunktet “om projektet”.

    Mvh
    Nikolaj

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s