Thorups Kælder

Bygningen der huser Thorups Kælder - dengang Albert Thorups bodega. Her fotograferet i 1938. Navnet kan ses midt på bygningen, skrevet med skråskrift.

Dybt nede under de aarhusianske gader i det, der sandsynligvis er en gammel munkekælder, gemmer Thorups Kælder sig. Thorups Kælder er uden tvivl den af byens gamle værtshuse, der har den mest prominente adresse, og den er ganske givet også en af de, i den brede befolkning, mest kendte af de gamle værtshuse. Midt på (og under) Store Torv ligger den og gemmer sig. Ganske vist kan den være svær at få øje på, ja man skal næsten vide, at den er der. Men den er værd at besøge, og da lokalerne er fredede i klasse A, er det så som så med mulighederne for fornyelser dernede. Facaden er dog ikke fredet; den er nyrenoveret og levner ikke mange muligheder for, at det gamle værtshus kan reklamere for sig selv. Et diskret skilt med små blokbogstaver over indgangen er alt, der afslører, at der gemmer sig et værtshus dernede. I en årrække var der indgang til stedet fra Sct. Clemens Stræde, men i dag benyttes denne indgang kun af personalet og ved øl og vand-leverancer.

Indgangen til Thorups Kælder anno 2011; diskret og moderne.

Kælderen er sandsynligvis bygget i slutningen af tidlig middelalder i det 13. århundrede, hvilket de store hvælvinger, der den dag i dag kan beskues nede i den gamle kælder, er et tydeligt bevis på. På Thorups Kælders egen hjemmeside kan man læse, at stedet blev bygget af cisterciensermunke, der brugte kælderen som spisesal. Den første oplysning er ganske givet korrekt. Den anden skal ikke kunne udelukkes, men synes først og fremmest at bygge på en skrøne, som Albert Thorup, stedets grundlægger, var med til at nære i starten af 1900’tallet. Her iklædte han sine gæster munkekutter, når de gæstede hans kælder. Så kunne de sidde nede i kælderen og lege, at de befandt sig i middelalderen. Dette morsomme indslag har sikkert bidraget til at gøre det til et udokumenteret faktum, at Albert Thorups kælder også var middelaldermunkenes spisesal.

I disse hyggelige omgivelser blev gæsterne i Albert Thorups tid iklædt munkekutter. En mere afslappet påklædning tolereres i dag - omgivelserne er dog de samme.

I 2010 fejrede Thorups Kælder sit 125 års jubilæum. Grunden til dette var, at Albert Thorup, stedets grundlægger, begyndte at drive vinhandel i den gamle kælder i 1885. Før ham, allerede i 1712, skulle en postmester Weigner, ved siden af sit faste erhverv, have drevet en vinhandel i kælderen. Hvor længe han drev den, skal jeg ikke kunne konkludere. Men i 1885 rykkede Albert Thorup som sagt ind, efter at han i sine unge år havde uddannet sig i vinbranchen på Madeira. I stedets første år var det dog udelukkende en vinhandel. Bodegaen kom først til senere. I 1902 søgte Albert Thorup at få lov til at drive bodega, men fik afslag. Afslagets ordlyd kunne læses i Aarhus Stiftstidende d. 20. august 1902:

”Vinhandler Albert Thorup fik Afslag paa Andragende om at drive ’Bodega’ (Udskænkning for ”siddende” Gæster) i den gamle Munkekælder.”

Allerede året efter søgte han igen, og denne gang fik han tilladelse. D. 22. marts 1903 skiver Aarhus Stiftstidende:

”Den gamle Munkekælder, som Vinhandler Thorup har paa Store Torv, er nu blevet istandsat. Denne morsomme Kælder, der vil faa en meget stor Kundekreds, er siden i Gaaet ind som et Led i Byens Beværtninger, og den vil under Hr. Thorups kyndige Ledelse blive et søgt Sted.”

Store Torv i Albert Thorups tid. Her fotograferet i 1908.

Albert Thorup var efter sigende meget frankofil. Derudover er han blevet beskrevet som en stærkt troende og striks herre, der absolut ikke tolererede kvinder i sin kælder. Mandspersoner, som han ikke fandt værdige til at købe vin hos sig, blev også vist ud! I en gammel artikel (der i øvrigt kan læses på Thorups Kælders hjemmeside og på en ramme i selve værtshuset) kan man således læse, at Albert Thorup engang lod hele sin kælder lukke i to dage for at desinficere den, efter at en dame havde sneget sig ned blandt hans vine. Handlingen var bundet i Albert Thorups religiøse overtro. I det gamle testamente står der, at Moses havde påbudt, at kvinder ikke måtte komme i nærheden af vin i deres urene perioder. Den slags efterlevede den gamle vinhandler. Dette var også årsagen til, at kvinder i begyndelsen var forment adgang til Albert Thorups kælder.

En anden gang blev en fornem herre, der havde købt et parti rødvin, vist døren, fordi han ville have vinen med i sin hestevogn med det samme, da han skulle have den med hjem til et selskab. Den slags vin-sjusk tolererede Albert Thorup naturligvis ikke; hans fine vin skulle ikke rystes samme aften, som den skulle serveres!

I 1919 flyttede Albert Thorup til Bordeaux i Frankrig og overlod herefter sin vinhandel og bodega til sin søn Knud Thorup. Han bestyrede stedet indtil 1942, hvorefter stedet overgik til hans datter og svigersøn; Erik og Kirsten Thorup Christensen.

'Albert Thorups Bodega' i Knud Thorups tid. Her fotograferet i 1935

Under Erik og Kirsten fik stedet den indretning, som det stort set stadig har i dag. De fik C. F. Møllers tegnestue til at forestå indretningen af bodegaen, og den daværende direktør for Den Gamle By, Helge Søgaard, lavede et udkast til stolenes design. Det var også i denne periode, at stedet overgik fra udelukkende at være en vinkælder for fornemme herrer til at være et sted, som menigmand kunne betræde. Således stammer den gamle juletradition med Thorups Bodegas (som stedet hed i denne periode) julegløgg fra Erik og Kirstens tid. Denne julegløgg var i december måned en attraktion for næsten alle aarhusianere, der naturligvis måtte slå et smut forbi den hyggelige kælder i forbindelse med juleindkøbene. Små retter kom også på menukortet i disse år. Thorups kælder begyndte i denne periode også at tiltrække byens unge og studenterne. Stedets indehavere tolererede de unge mennesker – men ikke deres musik. Det forblev stadig et nobelt sted, hvor den slags larm ikke forekom.

Indenfor i Thorups Kælder, her i 2011. Bemærk Helge Søgårds stole. De er naturligvis en del af den fredede kælder og må således ikke blive udskiftet med andre stole!

Erik og Kirsten Thorup Christensen drev Thorups Bodega indtil midten af 80’erne, hvorefter Albert Hill overtog stedet. Han døde dog af sygdom, kun 52 år gammel. I dag ejes stedet af Mike Wilson, der dog har forpagtet stedet ud, så det i dag bestyres af Jimmi Orsø.

Der findes mange gamle historier om Thorups Kælder, og der går mange rygter om stedet. Et af dem lyder, at der går en underjordisk gang fra Aarhus Domkirke og hen til værtshuset. Denne historie synes dog at være en skrøne (der går imidlertid en underjordisk gang fra Katedralskolen til Domkirken; det kan tænkes, at de to ting er blevet blandet sammen). Ifølge Aarhus Domkirkes egen hjemmeside findes denne underjordiske gang fra kirke til værtshus ikke. Det er blot en god historie, som aarhusianere i tidernes morgen har overbevist hinanden om. Dog skulle der findes en gang, som fører fra Thorups Kælder til klosteret på Vor Frue Kirkeplads. Den skulle efter sigende gemme sig bag en opmuret dør, der i dag er gemt bag en massiv reol.

Et andet meget vedholdende rygte handler om, at det spøger i Thorups Kælder. Ifølge bogen ”Guide til det okkulte Danmark, bind 2”, er det ”den hovedløse munk”, der spøger i kælderen! I bogen kan man læse følgende.

”Mellem kirken og byporten – lige foran Thorups Kælder – stod indtil 1740 byens første rådhus, komplet med arrest i kælderen og (hen)rettersted på torvet. Man kan roligt sige, at fangehullet var flugtsikret. (…) Fangehullets sidste fange var Rasmus Hesteskærer eller ’Hvide Ras’, der både havde forbrudt sig ved at dræbe sin stedfar og helt upassende for tiden oven i købet også havde tre uægte børn. I oktober 1685 blev ’Hvide Ras’ henrettet på torvet. Hans hoved blev hugget af og sat på en pæl med et jernspyd, mens bødlen kastede kroppen i en kule.”

Store Torv anno 1880; militærparade i forbindelse med majestætens fødselsdag. Det gamle rådhus er forlængst revet ned og Store Torv blevet til. Nogle meter længere nede render 'Hvide Ras' angiveligt og spøger!

Denne stakkes Rasmus Hesteskærer skulle efter sigende gemme sig bag den førnævnte opmurede dør. Og af og til går hans sjæl igennem og skræmmer såvel ansatte som kunder på Thorups Kælder. Thorups Kælder har dog, meget belejligt, haft besøg af en spøgelsesjæger! Om han fangede spøgelset Rasmus, skal jeg dog ikke kunne sige.

Måske er de førnævnte spøgelser blevet skræmt væk af Thorup Kælders nyeste nabo; diskoteket Bernhard, med hvem de deler trappe og indgang. På trods af denne bemærkelsesværdige nye nabo lever Thorups Kælder stadig videre i bedste velgående. Et vin-udvalg, som i Albert Thorups tid, har stedet dog ikke længere. Men andet og mindre kan også gøre det. Det er nemlig stadig muligt at få sig et stykke smørrebrød og en kold pilsner i byens ældste kælder. Og hvis man er heldig kan det jo være, man kan få et spøgelse at se i samme ombæring.

Store Torv 3 under ombygning. Således ser bygningen også næsten ud i dag. Her fotograferet i september 1959.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Alle, Thorups Kælder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s