Pinds Cafe

Pinds Cafes diskrete facade. Således har den taget sig ud, med kun få ændringer undervejs, i langt over et halvt århundrede!

For en særdeles grundig gennemgang af stedets historie, må jeg først og fremmest henvise til Anders Errboe og Erik Strange Petersens bog: ”Kig ind! Elna Pind” fra 1995, der ikke blot handler om Pinds Cafe og de andre erhvervsdrivende, der har benyttet sig af Skolegade 11, men også om Skolegade som værtshusgade og det omkringliggende kvarters historie. Den nærværende fremstilling bygger i høj grad på det materiale.

Historien om Pinds Cafe er først og fremmest historien om stedets første ejer, Elna Pind, der igennem imponerende 45 år styrede cafeen med det, der af mange forskellige mennesker er blevet betegnet som en meget fast og kyndig hånd!

Elna Pind siddende ved det der var "hendes" bord i cafeen - lige foran bardisken.

Den 20. juli 1936 indrykkede hun en tospaltet åbningsannonce i ’Demokraten’, og dagen efter slog Pinds Cafe dørene op for første gang. Men før det kom så vidt, havde så forskellige erhvervsdrivende som det berømte Weinschenks konditori, en skrædder og en hattemager tjent til tilværelsen i Skolegade 11. Dog var det allerede i 1885, at Skolegade 11’s skæbne endelig blev beseglet: der åbnede der et værtshus på adressen. Bortset fra de afbrydelser i udskænkningen, som ombygninger og nybygninger af bygningen (ifølge Erhvervs – og byggestyrelse er den nuværende bygning opført i 1900 – 01) eller ved ejerskifte medførte, har det været muligt at slukke tørsten i våde, men dog ikke altid alkoholiske varer i dette hus i Skolegade.

Den nordlige ende af Skolegade, fotograferet i vinteren 1902. Man kan tydeligt se gavlen af det nyopførte hus i Skolegade 11, der rager højt op over gadens små huse. For enden af den sneklædte gade kan man skimte domkirken.

Fra starten af det sidste århundrede var det forskellige medlemmer af Keller-familien, der drev forretning i Skolegade 11. De havde dog svært ved at få en bevilling. Dengang havde afholdsbevægelsen, desværre for byens øltørstige borgere, vind i sejlene.  I 1920’erne fik stedet sin første kvindelige indehaver; Ingrid Hansen, men hun holdt kun som ’værtshus-mutter’ i et års tid.

Herefter rykkede Anton P.O.M. K Berg ind på adressen og kaldte stedet for ”Cafe Olympia”. I 1927 kan man i Aarhus Stiftstidende læse følgende jobannonce:

”En dygtig pige antages straks til café Olympia”.

Herefter flyttede ”Cafe Olympia” dog sine lokaler til Studsgade, og Skolegade 11 skiftede i stedet navn til ”Harmonien” (uden relation til den nuværende ”Harmonien” på Østbanetorvet), men stedet bestod kun i et halvt år under dette navn. Efter de mange ejer- og navneskifter gik stedet – og værtshusgængerne i Skolegade, en grusom tid i møde: Skolegade 11 blev til en afholdsrestaurant! Perioden som afholdsrestaurant var dog hverken lang eller lukrativ, og allerede i 1931 skiftede stedet navn igen. Denne gang til ”Den lille Café”, og byens borgere kunne ånde lettet op og atter få udskænket stærke drikke i Skolegade 11. ”Den lille Café” bestod, indtil Elna Pind overtog stedet i 1936. På daværende tidspunkt var hendes forgænger A. Christensen så plaget af skattegæld, at han måtte dreje nøglen om. Elna Pind måtte så at sige starte op helt fra bunden, da det ikke just var noget lukrativt grundlag, den tidligere ejer havde overladt hende. I de første år var hun blot bestyrer af stedet – bevillingsindehaveren var en ukendt enkefru Caroline Madsen, men siden overgik bevillingen dog til fru Pind. (før 1950: frøken Pind – efter 1969: enkefru Pind).

Pinds Cafe ses tydeligt til højre i billedet, med det karakteristiske udhængende skilt. Fotograferet i sommeren 1964.

I Pinds Cafes første år beskrives klientellet først og fremmest som arbejdere, siden kom der også selvstændige erhvervsdrivende og funktionærer til, og nærheden til Aarhus Teater gik heller ikke ubemærket hen. En lang række folkekære skuespillere har således haft deres gang hos Elna Pind. Det hævdes endda, at Søren Pilmark er et af de få mennesker i Danmark, der ligger inde med Elna Pinds opskrift på gule ærter! Efterhånden kom også byens mere velhavende forretningsfolk til det hyggelige værtshus i Skolegade. Legendarisk blev i den forbindelse ”millionærbordet”, hvor byens erhvervsmænd kunne ordne forretninger over noget køligt at drikke. På bordet var der et søm, hvorpå man kunne vedhæfte en 500 kr. seddel. Når den så var opbrugt, kunne man sætte en ny på. Det fortælles, at et selskab engang var lige lovligt hurtigt til at bruge penge. Elna Pind fandt det derfor på sin plads at give herrerne ved bordet en kortere karantæne – de havde vel beruset sig lidt for hurtigt til fruens smag.

Det berømte millionærbord hvor byens pinger kunne forhandle og forlyste sig i Pinds Cafes hyggelige omgivelser.

Elna Pind var kræsen med sit publikum. Det kunne hun også tillade sig at være, for allerede i sine første par år som bestyrer kunne hun fremvise regnskaber, der kunne måle sig med de bedste år hos samtlige af stedets tidligere indehavere. Med tiden blev dette blot endnu bedre. På ét område var hun streng: enlige damer havde ingen gang i cafeen! De afvistes således prompte.

Denne holdning til sit klientel bevarede hun også lang tid efter, at tiden for længst var løbet fra denne noget gammeldags holdning til kvinders ophold i restaurationer. Langhårede og skæggede mænd kunne dog heller ikke vide sig sikre hos fru Pind, de risikerede også at måtte se langt efter en øl i Pinds Cafe!

I bogen ”Kig ind. Elna Pind” beskrives hun som en meget korrekt dame, med en blanding af bramfrihed og en lidt gammeldags facon, krydret med et hjerteligt smil. Omkring 1970 er hun af journalist Chris Wammen citeret for følgende syn på sin egen facon:

”Jeg ved godt, at folk kalder mig Mutter Pind og en skrap madam, men jeg er ikke
skrap. Jeg er bare korrekt, og det har jeg været fra den første dag i cafeens
historie. Jeg måtte bede et par letlevende damer forlade etablissementet, og
siden har det været et ualmindeligt dejligt publikum”.

Gæsterne skulle opføre sig som gentlemen, og Elna Pind nød at blive behandlet som en velanset dame, der fik sin cigar tændt (som ofte gik ud!) af stedets galante mænd.

På trods af mange tilbud solgte hun aldrig sin forretning. Hun havde testamenteret sin formue til Kræftens Bekæmpelse. Det hævdes, at hun havde indskrevet i testamentet, at der ikke måtte drives værtshus på stedet, når hun engang gik bort. Heldigvis fik hun aldrig dette tinglyst, hvorfor det stadig er muligt at slukke sin tørst på Pinds Cafe den dag i dag.

I september 1981 fik hun en hjerneblødning og blev indlagt på Amtssygehuset. Få dage efter var hun kommet sig så meget, at hun kun iført morgenkåbe og sutsko kunne flygte fra hospitalet. Hun blev standset af en politipatrulje, til hvem hun forklarede, at hun skulle ”ned at åbne Pinds Cafe”. Det blev hun dog aldrig mere i stand til. Den 15. maj 1984 døde hun på plejehjemmet Hestehaven og bisat fra kapellet på Vestre Kirkegård.

Da anpartsselskabet, der overtog driften af Pinds Cafe efter Elna Pinds død, besigtigede Cafeen i 1985, bestod varelageret fra Elna Pinds tid ca. 3 år tidligere af nogle kasser øl, et par flasker Gammel Dansk, en flaske portvin samt en halv flaske ”Nigger-Rom” fra 1930’erne!

Efter Elna Pinds død blev værtshuset drevet videre af et anpartsselskab bestående af personer i og omkring Østjydsk Musikforsyning. Under skiftende daglige ledere og med skiftende succes drev anpartsselskabet Pinds Cafe indtil 1999, hvor det ikke lykkedes at forny kontrakten med Skolegade 11’s ejer, Anne Ring. Derfor ”flyttede” Cafeen fra Skolegade 11 til Skolegade 29, hvor den blev (gen)indrettet i Elna Pinds ånd. Denne flytning medførte dog en juridisk fejde om navnet ”Pinds Cafe” mellem ejeren af Skolegade 11, Anne Ring, og anpartsselskabet. Denne tvist endte med, at Anne Ring kunne beholde navnet: ”Pinds Cafe”, og det nye sted i Skolegade 29 i stedet kom til at gå under navnet ”Restaurant Pinden”. Begge steder består den dag i dag, og det foregående forklarer det kuriosum, at der findes to beværtninger i Skolegade med stort set samme navn.

Restaurant Pinden, der ligger blot et stenkast længere nede af Skolegade i nr.29.

Efter anpartsselskabets flytning til Skolegade 29 har Pinds Cafe i Skolegade 11 haft en håndfuld skiftende ejere. I dag drives stedet af Jesper Svendberg. Facaden ser ud, som den altid har gjort, indvendigt er der dog sket nogle små-justeringer og renoveringer. Pga. rygeloven fra 2007 måtte man beslutte, om det fortsat skulle være muligt at købe lidt let at spise, eller om man fortsat skulle kunne ryge på stedet. Valget faldt på det sidste. Så Pinds Cafe består stadig her 75 år efter, at Elna Pind slog dørene op. Dog er den nuværende ejer efter sigende ikke helt så skrap i sin udvælgelse af kunderne, som den første ejer. Det er nok meget smart, for så var der nok, desværre, ikke længere noget der hed Pinds Cafe i Aarhus.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Alle, Pinds Cafe. Bogmærk permalinket.