Bodega-blog-arkiv

13/6 – 2011: Besøg på Thorups Kælder!

Den forgangne uge bød for bloggens udsendte ejer, på hele to besøg på den fine beværtning Thorups Kælder. Thorups Kælder er normalt ikke mit mest frekventerede værtshus, men forskellige omstændigheder – såsom et mere eller mindre nødtvunget høflighedsvisit på den hippe, moderne, men også noget sjæleløse dansantbeværtning, Bernhardt, tvang mig ned i Store torvs dyb. Adgangen til kælderen var dog noget forskellig, afhængig af hvilken dag jeg besøgte stedet. Torsdag kunne man gå lige ned, men der holdt Bernhardt også lukket. Det var kun de udstødte rygere, der nu til dages må tage til takke med den afskyelige udsigt til Vanddragen på Store torv, når de skal pleje deres narkomani, der antydede, at der var åbent ”dernede”. Lørdag var sagen en anden. For overhovedet at komme ind, måtte man rende spidsrod mellem hærdebrede dørmænd, flaskesamlere, samt det der lignede køen til Paradise Hotels årlige audition. Jeg kan afsløre, at man åbenbart ikke behøver at tage opstilling i den nævnte kø, hvis man kan ”nøjes” med Thorups Kælder, og ikke ønsker at besøge Bernhardt. Dette faktum er der desværre ikke noget der afslører når man står der. Det ville måske være smart med et lille skilt, der kunne hjælpe Thorups Kælders gæster på vej.

Når man så endelig er ankommet nede i kælderen, er det muligt at tage plads ved ”Helge Søgaards” fornemme gamle borde og stole, som der heldigvis var plads ved, både torsdag og lørdag. Der var dog klart mest kamp om pladserne lørdag, hvor der hurtigt blev stuvende fuldt. For at presse et ekstra antal siddende gæster ind, havde man om lørdagen blandet hæslige klapstole med det originale inventar. Det skar i mine, i forvejen let slørede, øjne. Klientellet var fortrinsvist ungt – dog yngst torsdag, hvor man kunne få indtryk af, at den nærliggende katedralskoles elever havde forlagt torsdag aftens eksamenslæsning, til den gamle munkekælder. Det kan naturligvis have sin berettigelse, såfremt de sad og læste historie. Det så dog, heldigvis, ikke ud til at være tilfældet! Stemningen var afslappet og gemytlig.

Da Thorups Kælder er fredet, er det så som så, hvad ejeren kan gøre ved indretningen. Man har dog valgt at pille den kitschede grønne vindrue-lysekrone ned og derudover tilføjet to farvestrålende, hidsigt funklende, spillemaskiner til inventaret. Begge dele er en dårlig beslutning! Lysekronen gav et intimt touch til stemningen i lokalerne, som desværre ikke er der længere. Det er muligt, at spillemaskiner passer fint ind på gamle værtshuse. Men deres massive, blinkende tilstedeværelse i de oldgamle lokaler, passer ikke ind. De er rent ud sagt afskyelige at se på i de omgivelser! Derudover så jeg ikke en eneste gæst, der benyttede sig af dem, de to aftener jeg befandt mig dernede. Få dem endelig smidt ud igen og brug pladsen bedre. For et par år siden fik baren også ny placering; hvor den tidligere fyldte hele den ene endevæg, har den nu fået et ”knæk” på midten, således at den nu fungerer som en 90 graders bar i det venstre hjørne. Det fungerer som sådan fint– især når der er live-optrædener dernede (selvom baren virker lidt for ”bred”).

Sikke nogle fine omgivelser - men Puha! nogle store grimme spillemaskiner - meget rammende med klapstole ved siden af!

På trods af mine indretningsarkitektoniske anker, er det nu stadig overordentligt charmerende rammer man befinder sig i. Desværre stod musiktapetet om torsdagen ikke mål med indretningen. Musikken kan vel bedst beskrives som ligegyldig – eller cirka som det jeg hører, hvis jeg ved en fejl tænder min radio på ”The Voice”. Det forventer jeg ikke når jeg besøger et sted som Thorups kælder. Lad naboen om at spille den slags moderne larm! Lørdag var det dog heldigvis en helt anden sag. Her blev gæsterne forkælet med livemusik. Om musikeren var dygtig aner jeg ikke og det er også sagen uvedkommende, for han udfyldte sin rolle perfekt. Han spillede det folk kunne lide og synge med på, og ved flere lejligheder svang stemningen sig op til herlig fællessang med højlydt applaus til følge. Bravo!

Prislejet var der intet at sætte en finger på; en dejlig Ceres Top til 15 kr. før kl.20 og til 25 kr. efter (fadøl til 25/40). Sådan skal og bør det være! Betjeningen var venlig og hurtig begge dage.

Konklusionen: På grund af de fredede gamle lokaler, billig øl i en behagelig atmosfære samt dygtig og venlig betjening, er Thorups Kælder, i mine øjne, altid et besøg værd. For folk der ikke deler min passion for værtshuskulturen, er det muligt, at mine anker over  indretningen og musikken er urimelige. Men det virker ikke umiddelbart som om, at den nuværende ejer bekymrer sig synderligt om, at vedligeholde Thorups Kælders ”originale” stemning. Og dermed ikke sagt, at klientellet skal være tudsegamle mænd, der render rundt i affekterede munkekostumer i faklernes skær. Slet ikke. Jeg efterspørger blot en lille sans for detaljen, så som musikken når der ikke spilles live, belysningen, de klodsede klapstole og de upassende spillemaskine-monstrummer i hjørnet. Få styr på det – og få mig på besøg lidt oftere.

————————————————————————————————————–

30/5 – 2011: Så er vi også på Facebook! Sørg for omgående at “synes godt om” Aarhusiansk Bodegakultur! Det kan kun gå for langsomt!