Om projektet

Denne hjemmeside er opstået som udløber af et formidlingsprojekt på Historie på Aarhus Universitet. Formålet har været at formidle den lokalhistoriske niche, som værtshuskultur er, til et så bredt publikum som muligt. Beskrivelserne af de forskellige værtshuse bygger på en lang række forskellige kilder; avisartikler, personlige samtaler, bøger og arkivmateriale. I den forbindelse er der trukket store veksler på den årligt udkomne vejvisers fagregister, Erhvervs – og byggestyrelsens offentlige informationsserver (OIS), lokalhistorisk billedarkiv, bogen “Århus Dengang og Nu” samt John W. Oldams to ringbind på lokalhistorisk arkiv om de århusianske værtshuse og deres tidligere ejere. Formålet har været at fortælle historien om de værtshuse i Aarhus, som har mere end 50 år på bagen – og det vil i praksis sige, de ti ældste værtshuse. En svær opgave har i den forbindelse været problemet med at definere et “værtshus”.

For den vågne læser vil allerede have opdaget, at der er ’mangler’ på hjemmesiden. En gammel århusiansk institution som f.eks. Sct. Oluf er nemlig ikke beskrevet. Det er ganske rigtigt, at Sct. Oluf muligvis ville kunne kategoriseres som et ”værtshus” for bare femten år siden, men Sct. Oluf er i dag mere en (fransk) restaurant end et vandingshul for byens tørstige borgere.

Den gode franske resstaurant Sct. Oluf er ikke glemt. Det er muligivs byens ældste udskænknigssted - men det er ikke længere et værtshus i gængs forstand.

Af samme gastronomiske grund er gamle, berømte steder som Raadhus Caféen og Teater Bodegaen heller ikke beskrevet; de er begge først og fremmest restauranter med fokus på at bespise gæsterne, mere end de er værtshuse eller bodegaer, navnet til trods. På værtshusene kan man rigtignok af og til også bespises, men her er det de våde varer, der er i højsædet. Heldigvis er internettet ikke et statisk medie, og denne hjemmeside lader sig naturligvis også udvikle. Derfor kan det ikke udelukkes, at jeg vil tilføje de førnævnte steder, samt de gamle værtshuse, der lige præcis ikke var gamle nok til at snige sig på den rigtige side af de 50 år, til hjemmesiden på et senere tidspunkt. På trods af værtshuskulturens fortsatte stagnation er der nemlig heldigvis stadig en perlerække af gode gamle beværtninger at skrive om i smilets by.

Da nogle beværtninger har levet en noget mere højtprofileret tilværelse end andre, kan det heller ikke undgås, at nogle af beskrivelserne her på hjemmesiden varierer væsentligt i længde. Et centralt beliggende, landskendt sted som Pinds Cafe er der f.eks. skrevet en hel bog om, og Bro Cafeen er beliggende på et af byens mest fotograferede steder – Frederiksbroen over banegraven. Det er derfor noget nemmere at finde kildemateriale om disse steder end et perifert beliggende værtshus som Boulevard Cafeen i Odensegade, som ikke just kan betegnes som byens mest yndede mål for folk på fotosafari! Når det så er sagt, så er alle stederne i sig selv spændende og en historie og et besøg værd!

Legendarisk eller ej, Teater Bodegaen er nu engang først og fremmest en restaurant. Her er den fotograferet i november 1982.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s